Newspaq søger praktikanter

Nyhedsbureauet Newspaq søger stærke
nyhedsjournalister til radio og web

Praktikanter til København i 6, 12 eller 18 måneder.

Nyhedsbureauet Newspaq er et flermedielt nyhedsbureau i kraftig udvikling. Vi skaber nyhedsjournalistik til en lang række medier og organisationer på forskellige platforme indenfor næsten hele nyhedsbilledet – indland, udland, politik, erhverv, sport, medieverdenen og arbejdsmarkedet. Vores slogan er ”forbavsende nyt”. Derfor sætter vi pris på skæve og overraskende indgangsvinkler til nyhedsstoffet.
 

Nyhedsbureauet Newspaq søger praktikanter, der har mod på:

  • at skabe selvstændige historier,
  • videreudvikle dagens tophistorier
  • formatere journalistik til nyhedsudsendelser på radio
  • gå politikerne på Christiansborg på klingen
  • skrive til web og tekst-tv.

Vi leverer nyheder til:

  • 19 lokale og en landsdækkende radiostation
  • 1,7 millioner ugentlige tekst-tvlæsere
  • Flere end to mio. månedlige netlæsere

Vi søger kommende nyhedsjournalister, der vil lave habil nyhedsjournalistik til disse læsere og lyttere - praktikanter med drive og gejst, der vil lære noget.

Som praktikant på Nyhedsbureauet Newspaq får du rig mulighed for at arbejde flermedielt med nyheder til radio, web og tekst-tv. Du vil få prøvet de journalistiske kræfter af i genrer som nyheder, reportage og baggrund.

Vores praktikanter tager del i den fælles idéudvikling og indgår i nyhedsjagten sammen med resten af redaktionen. Redaktionens dagligdag er præget af højt tempo – men også af godt humør og både italiensk og fransk bordfodbold.

Newspaq – lækker lyd og spidset pen
På radiofronten får praktikanterne masser af ansvar i produktionen af de daglige timenyhedsudsendelser. Man får som reporter mulighed for at arbejde med reportager og indslag, mens praktikanter med de rette forudsætninger vil få chancen som nyhedsvært.
Newspaq har en omfattende nyhedsproduktion på skrift til kunder som msn, avisen.dk, MediaWatch, Kanal 4 og 5 samt TV3 og 3+, fagforbund, arbejdsgiverorganisationer og politiske partier.
Nyhederne leveres på forskellige platforme, og praktikanterne vil derfor lære at versionere historier til forskellige mediers målgrupper og få en forståelse for de enkelte mediers styrker og svagheder. Praktikanterne vil få erfaring som både skrivende, prioriterende og redigerende.

Fra Nørrebro til Christiansborg
Vores praktikanter har deres daglige gang på hovedredaktionen ved Sankt Hans Torv på det centrale Nørrebro, men de vil også opleve det politiske spil på vores Christiansborg-redaktion.

De mange forskellige arbejdsopgaver i Newspaq gør, at vi har brug for praktikanter, der har en bred almen viden, er rige på initiativ og har et køligt overblik i en travl og informationspakket hverdag. Praktikanterne bliver stærke nyhedsjournalister, der er hurtige og velskrivende på tastaturet og har flair for radio.

Åbent Hus hos Newspaq
Mandag den 20. april kl. 14 holder vi Åbent Hus. I en god time vil vores chefer og praktikantvejledere underholde om mulighederne og kravene til praktikanter. Vores tre nuværende praktikanter, Jonas, Jacob og Laura også være til stede. Er du forhindret i at komme til Åbent Hus, er du velkommen til ringe og aftale et andet tidspunkt for besøg i uge 17.

Yderligere information kan du få ved at henvende dig til praktikantvejleder Bettine Romme Andersen eller til vores praktikanter Jonas Sahl, Jacob Wenzel eller Laura Kjeldbjerg på tlf. 3318 4508

Ansøgning sendes til:
Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Guldbergsgade 29E, 1. sal, 2200 København N
Att.: chefredaktør Kristoffer Gravgaard.

 
 

Newspaq Indland

14:28 Her er uddannelserne som ingen gider

Newspaq Udland

13:32 Mystisk linselus står endelig frem

Newspaq Sport

15:08 Weighorst tabte til forbillede

Newspaq Arbejdsliv

14:01 Elgiganten holder ansatte i jerngreb

Newspaq Privatøkonomi

18:36 Boligpriser skal langt længere ned

Newspaq Musik & Film

14:26 Ukendte kvinder slås om at spille Salander

Newspaq Medier

16:31 TV 2-vært får sparket fra skærmen

Newspaq Bagside

13:24 Politiet hjælper Mel Gibson i voldssag


Nyhedsbureauet Newspaq A/S Guldbergsgade 29E, 1. sal 2200 København N Tlf +45 7023 0990 Fax +45 3318 4461 info@newspaq.dk